Jeg bliver så ked af det, når jeg tænker på børn der bliver mobbet. Jeg synes ikke der er noget der er mere grusomt. Børn der bliver mobbet, må intet håb føle. De må føle sig anderledes, forkerte. Jeg kender det dér med at man ligger og tænker, at nu skal der være en forandring. Man vil træde til, og hjælpe. Stå frem som en helt, der redder det onde. Men når man endelig står der, er tingene ofte umuligt. Jeg har det bare dårligt, selv om det ikke er mig selv, der bliver udsat for mobning. Men jeg vil gerne tro at det skader børn psykisk, og de intet selvværd ender med. Men hvis ingen fortæller, ingen sætter noget igang, eller står frem med sandheden, vil det jo vare ved. Jeg ville ønske der var ingen der mobbede, fordi hvad vil folk frem med? Hvad er deres budskab, med at mobbe? Skulle det være sjovt? Ligefrem en hobby? Noget man bare sådan gør? Jeg kan virkelig ikke se pointen, jeg synes det er sådan en trist ting. Jeg vil have forandring, jeg vil have vi passer på hinanden. 45% af alle børn bliver teoretisk set mobbet. Måske endda flere, jeg synes virkelig det er mærkeligt. Som folk siger "Dem der mobber, har det selv dårligt." Hvis man selv har det dårligt, hvorfor så smitte andre folk med det?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar