Nyder livet en søndag

Johnny Cash brummer ud med fuld knald fra min grammafon, jeg sætter penslen mod det endnu bare lærred, og sætter mine tænder i en brunbær kage
-Søndag ♥

Im Scared

Jeg kyssede dig første gang. Mine læber rørte dine, jeg smagte på dig, for første gang i mit liv, og vidste, at det ville ske igen. Og det skete igen, ikke bare en gang, men flere tusinde gange, for hvert kys du afmærker mig med, elsker jeg dig kun mere. Jeg bliver kun mere sindssyg og forelsket, jeg bliver kun mere afhænig af dig. Jeg bliver kun mere og mere øm ved tanken, over det skal slutte en dag. At jeg så ikke skal kysse dig mere, mærke dig, holde om dig, snuse din duft ind. Håbe det altid vil hedde dig og mig, at vi aldrig bliver skilt. Men intet vare evigt, desværre.. Man kan godt, man kan godt.. Leve uden et andet menneske, hvis man tager sig sammen. Men du er blevet mit ét og alt. Jeg kan ikke uden dig. Jeg vil kun blive masakret indenvendig, og ikke mindst udenpå, hvis du går fra mig.

Vi kan selv vælge

Folk fortæller, at man selv kan vælge, om man vil være ked af det. Om man vil gå ned i dybet, pga. noget sørgerligt. Noget, der virkelig slår en ud. Som hvis en betydnings fuld person dør, eller hvis man har depration, osv. osv. Men det kan man da ikke? Alle siger, man bare skal smile, så vil alting blive godt, og det hele positivt. Det passer ikke? Man kan ikke selv være herre over sine følelser, det ved selv jeg. Det er klart, folk siger, man ikke skal give op.. Men nogle folk, kan bare ikke gøre for, de måske giver op. Lukker sig inde i sin egen verden, forbliver triste. Jeg er bare ked af, det er sådan. Jeg ville ønske alle kunne havde det godt. Jeg ville ønske, at alle var glade, ingen syge. Jeg er træt af folk, der prøver at hjælpe. Der virkelig tror, de gør en forskel. Men intet, alligevel gør nytte.
Jeg kom til at tænke på noget igår.. Jeg kender et menneske, der er sig selv. Jeg ved bare personen er sig selv, fordi hun bliver ikke respekteret. Dét fik den tanke op i mig, kan man ikke være sig selv, og så sammentidig have venner, og blive respekteret, accepteret som man er? Hørt, og set, som alle vi andre gør, men går rundt med en tvunget facade, om at være anderledes? Det hele er et mysterium. Man finder nok aldrig en start og ende, på det at være som alle andre er.

Kunst

Kunsten, i sig selv, kan være mange ting. Der er det abstrakte, det der har et budskab. Jeg tror der er mange kunster, der vil ud med et budskab, eller ihvertfald sætte en pensel mod et gibs stel, og så male deres føleser. Prøve at komme ud af det sørgerlige, gennem maling, gennem kunst. Selv, maler jeg. Eller.. Jeg gjorde. Det er lidt tid siden. Når en kunster laver et maleri, tror jeg på, det er et ønske om, der er et begreb med det. Der eksistere ikke et kunstbegreb, uden noget at forholde sig til. Kunst er smukt, men noget et svært at forstå.

                                                                                     

Dirch Passer

Idag er det onsdag, og jeg har lige set,en film, med Dirch Passer. Uden pis, en fantastisk mand. Han er da bare en herlig skuespiller, og det fik mig virkelig til at ønske, han levede igen.
Sidder nu og smiler, over samptelige film, med ham. Jeg vil skrive en opgave om ham, finde en masse små nips, og ellers vide, hvilken person han er. Jeg vil leve mig helt ind i det, hvis vi skulle få dén opgave, at selv må vælge. Det kunne være i dansk. Jeg elsker dansk, og jeg elsker at skrive. Det kunne være fedt. Selv synes jeg, i skolen, at vi ikke har nok af den slags. Det hele er gramatik. De danske folkeskoler, burde forstyrkes med den slags!

Tro

Alle har hver sin tro. Muslimer tror på Allah, og den slags. Men dét har jeg egentlig ikke så meget kendskab til. Vi danskere tror på gud, jesus, alle de der ting, eller.. Nogle danskere gør. Jeg ved ikke hvad jeg selv tror på. Jeg synes ikke rigtig i min alder, at jeg kan vælge den skæbne, hvad jeg vil tro på. Fordi jeg ved ikke, hvad der lyder mest rigtigt, og hvad der ikke gør. Det er ikke fordi jeg ikke har nogen tro til noget. Min præst sagde til mig: "Troen er håbet. Hvis du intet tror på, har du intet håb." Så det vil jo sige, hvis jeg ikke tror på gud, jeses, allah, eller den slags, er der ikke noget håb for mig? Det undrede mig, han sagde det. Der er jo også dem, der er anarkister. Men jeg forstår dem ikke. Jeg har ikke noget imod anarkister, de må jo gå deres veje, og vælge deres egen skæbne. Men det undre mig stadig, at folk gør noget ud af dét, ikke at tro på gud. De bære måske en halskæde med logoet, eller en bluse. Det er et slags A. Ligesom på billedet.. Jeg vil blive ældre, og vil finde ud af, om jeg tror på noget. Det er ikke fordi jeg er vildt glad for at gå i kirke, og det gør jeg dog heller ikke jævnligt. Alle børn gaber, når de er i kirke. Tænker de slet ikke på tro, som jeg gør? 

Sidder nu, i stuen, og skråler med på denne sang.